top of page

MIN TOURNÉ med en Gallerivæg er en performativ Undersøgelse, og en metode til at undersøge processerne i det danske kunstmiljø landsdækkende. Projektet tager udgangspunkt i den hvide væg og inviterer kunstnere fra forskellige steder i landet til at agere med væggen gennem en række endags solo udstillinger. En kunstner bliver afløst af en ny kunstner i en ny by; som en kunststafet gennem landet hvor væggen manuelt bliver trukket gennem hver by. 

Projektet starter i København og slutter i Aalborg med stop i Lyngby, Virum, Roskilde, Kalundborg, Samsø, Odder, Randers og Brønderslev. 

Ved at invitere forskellige kunstnere fra forskellige byer af forskellig størrelse til at udstille, undersøger jeg hierarkierne blandt kunstner, beskuer, kunstværk og administrator. Dette projekt forsøger på samme tid at imødekomme og udfordre beskueren ved at ændre de vante regler for hvor og hvordan man ser på kunst. Formatet tager udgangs punkt i det vante men ændrer mødet med kunsten.

 

Der er lige nu meget debat om kunstens betydning, kunstens virkning og kunstens formål. Med den neoliberalistiske tankegang på den ene side og kulturen på den anden. Kunsten bliver vurderet efter dens evne til at være et produkt og til at skabe vækst, men hvad hvis den var mere tilgængelig? Hvad hvis kunsten for kunstens skyld var noget, som alle følte sig velkommen til? Hvad hvis debatten, og det at se, i sig selv var nok? Dette er nogle af de tanker og koncepter bag projektet, der forsøger at kortlægge kunsten i Danmark, og undersøge hvordan kunsten manifesterer sig. 

Gurli Hansen                  Ballen               22. august 2020

En autodidakt kunstner, med en række kurser bag sig. Efter eget udsagt har hun en forkærlighed for køer og blomster og rødhårede piger. Siden 2005 har Gurli haft sit eget galleri “Maleriet” og har fra 2005 til 2017 undervist både privat og under samsø aftenskole. Hun er et aktivt medlem af Mårup Gruppen og Kunst og Kultur Samsø (KOKS).

Gurli Hansen er en stor del af Samsøs kunst miljø, og det er på hendes motiver fylder på øen. Malerierne er varme, glade og malet af en som virkelig elsker sit fag, sit hjem og ønsker at sprede glæde med sine billeder. 

IMG_0526.HEIC
IMG_0539.HEIC
IMG_0535.HEIC
IMG_0542 2.HEIC
Portfolio
bottom of page