top of page

MIN TOURNÉ med en Gallerivæg er en performativ Undersøgelse, og en metode til at undersøge processerne i det danske kunstmiljø landsdækkende. Projektet tager udgangspunkt i den hvide væg og inviterer kunstnere fra forskellige steder i landet til at agere med væggen gennem en række endags solo udstillinger. En kunstner bliver afløst af en ny kunstner i en ny by; som en kunststafet gennem landet hvor væggen manuelt bliver trukket gennem hver by. 

Projektet starter i København og slutter i Aalborg med stop i Lyngby, Virum, Roskilde, Kalundborg, Samsø, Odder, Randers og Brønderslev. 

Ved at invitere forskellige kunstnere fra forskellige byer af forskellig størrelse til at udstille, undersøger jeg hierarkierne blandt kunstner, beskuer, kunstværk og administrator. Dette projekt forsøger på samme tid at imødekomme og udfordre beskueren ved at ændre de vante regler for hvor og hvordan man ser på kunst. Formatet tager udgangs punkt i det vante men ændrer mødet med kunsten.

 

Der er lige nu meget debat om kunstens betydning, kunstens virkning og kunstens formål. Med den neoliberalistiske tankegang på den ene side og kulturen på den anden. Kunsten bliver vurderet efter dens evne til at være et produkt og til at skabe vækst, men hvad hvis den var mere tilgængelig? Hvad hvis kunsten for kunstens skyld var noget, som alle følte sig velkommen til? Hvad hvis debatten, og det at se, i sig selv var nok? Dette er nogle af de tanker og koncepter bag projektet, der forsøger at kortlægge kunsten i Danmark, og undersøge hvordan kunsten manifesterer sig. 

Ditte Forchhammer          Kalundborg         23. august 2020

Ditte Forchhammer har arbejdet som billedkunstner siden 2006, hvor hun med sine malerier fortæller historier og skaber glæde.

Malerierne er farverige, erotiske og kærlighedsfulde med mere eller mindre "skjulte" motiver. Når man ser malerierne er det tydeligt at hun er af den type kunstner som maler med hjertet. 

Udover de traditionelle maleredskaber, maler Forchhammer også med porrer og forårsløg som giver det særlige fine strejf.

4F4B4674-642F-4E68-A0AF-00A314D747E6.jpe
684D3561-EB35-4D55-BE13-2EF2F1ED88F1.jpe
FD1715BB-16CD-4866-83F2-C53C70CFDC38.jpe
9A2736D3-18F3-4B0D-B3A0-C6A3C593C603 2.j
P1012687.JPG
59E96040-4C92-4E09-BA8B-70876A44B4BD.jpe
7DEC9566-FF0D-4AEF-B590-7207D7B367EC.jpe
12F71E7D-4DFF-4C14-B5B5-4FF179A26379.jpe
165F7CE1-1AAE-4544-842C-6628016E9EFF.jpe
B54DE349-F5B5-4D5F-9E72-02549D602C0F 2.j
Portfolio
bottom of page